Handelsbetingelser

Virksomhed

Guru and Muse
CVR-nr.: 44725886
Adresse: C/O Kristina Larsen
Nordre Frihavnsgade 60, 3. th.
2100 København Ø

Generelle oplysninger

Hos Guru and Muse gør jeg mig umage for, at du skal blive glad for dit køb.

Alle produkter er håndlavede med kærlighed og omtanke, og mit ønske er altid, at de bidrager til dine særlige øjeblikke.

Disse handelsbetingelser gælder for køb af produkter hos Guru and Muse. Når du bestiller hos mig, accepterer du samtidig vilkårene i disse handelsbetingelser. Jeg bestræber mig altid på at levere en god oplevelse og et produkt, du bliver glad for, og derfor er det vigtigt for mig, at du kender dine rettigheder som forbruger.

Bestilling og betaling

Alle priser er oplyst i danske kroner (DKK) og er inkl. moms.
Betaling foregår via de løsninger, der er angivet i webshoppen eller aftalt direkte.

Når du bestiller, modtager du en ordrebekræftelse, og herefter går jeg i gang med at skabe dit produkt, som skal godkendes før endeligt tryk.

Din ordre er bindende, når du har afgivet ordre og modtaget en ordrebekræftelse fra mig. 

Speciallavede og personliggjorte varer er unikke og kan ikke videresælges, vær derfor opmærksom på, at der ikke er fortrydelsesret for disse varer, når du har gennemført købet på hjemmesiden.

Inden produktionen går i gang, sender jeg altid en digital prøve af dit design til godkendelse pr. mail.

  • Den første rettelse er gratis og inkluderet i prisen.
  • Ønskes der yderligere rettelser herefter, pålægges 79 ,- kr. pr. gang.
  • Skulle der være stavefejl eller produktionsfejl fra min side, retter jeg det naturligvis uden beregning.


Så længe betalingen ikke er gennemført, er det muligt at ændre alle indtastede oplysninger. Du kan navigere frem og tilbage mellem de enkelte trin, indtil du har gennemført betalingen.

Når du har gennemført en bestilling hos Guru and Muse, vil du modtage en bestillingsbekræftelse pr. mail.

Denne bekræftelse fungerer som aftalen mellem dig og mig. Har du brug for en kopi af bestillingsbekræftelsen på et senere tidspunkt, sender jeg den gerne uden ekstra omkostninger – du skal blot skrive til mig. Den endelige faktura mailes til dig, når ordren afsendes og dermed er gennemført.

Sådan handler du hos Guru and Muse:

  1. Find det produkt, du ønsker at personliggøre
  2. Personliggør produktet og godkend det herefter
  3. Indtast dine kontaktoplysninger og dobbelttjek, at de er korrekte
  4. Godkend handelsbetingelserne
  5. Indtast dine betalingsoplysninger og godkend købet.


Skulle du have en idé eller et særligt ønske til et produkt, som ikke findes på siden, er du altid velkommen til at skrive til mig, så finder vi sammen en løsning, der opfylder dine ønsker.

Levering

Da alle produkter laves i hånden, kan leveringstiden variere. Leveringstiden fremgår af den enkelte ordre, og jeg bestræber mig på at sende dine varer så hurtigt som muligt.

Det er en rigtig god idé at bestille i god tid, især hvis du skal bruge dem til en særlig anledning som bryllup, konfirmation eller fødselsdag. På den måde sikrer du, at der er god tid til både design, godkendelse og produktion, så alt bliver præcis, som du ønsker det.

Leveringstid

Alle varer fra Guru & Muse er håndlavede. De fleste produkter fremstilles efter bestilling og personliggøres til dig. Der kan dog i enkelte tilfælde være produkter, som allerede er produceret uden personlige tilpasninger. Disse produkter kan leveres hurtigere, da de allerede er færdiglavede.

Typisk afsendes færdig lavede produkter indenfor 1–3 hverdage.

Leveringstiden fremgår både på den enkelte produktside og på din ordrebekræftelse.

Leveringstid betyder det antal arbejdsdage, der går, inden varen bliver sendt afsted fra mig.

Hvis leveringstiden mod forventning skulle ændre sig væsentligt, får du selvfølgelig besked pr. mail, og du vil altid have mulighed for at ændre eller annullere din ordre – dog ikke hvis der er tale om håndlavede eller personliggjorte varer.

Leveringstiden afhænger af den valgte fragtudbyder. Normalt er leveringstiden 1–4 hverdage, efter din ordre er afsendt herfra. 

Bestiller du både lagervarer og speciallavede varer, følger hele ordren den længste leveringstid.

Ønsker du dellevering, kan du skrive det i en mail ved endt bestilling husk dit ordrenummer. 

Bemærk, at ekstra forsendelser medføre et ekstra fragtgebyr.

Hvis leveringstiden mod forventning skulle ændre sig væsentligt, får du selvfølgelig besked pr. mail, og du vil have mulighed for at ændre eller fortryde din ordre, dog ikke hvis der er tale om håndlavede eller personliggjorte varer.

Bestillingsvarer har længere leveringstid end lagervarer. Normalt ligger leveringstiden på 1–6 uger alt efter produkttypen. Leveringstiden fremgår både på produktsiden og i din ordrebekræftelse.

Pakkeløsninger

Invitationspakker sendes som udgangspunkt senest 12 hverdage efter, at du har godkendt din pdf-kladde.

Vigtigt at vide

Alle leveringstider er vejledende, da jeg laver mange af produkterne i hånden og med personlig tilpasning. Skulle leveringstiden ændre sig væsentligt, kontakter jeg dig med det samme, så vi kan finde den bedste løsning for dig.

Hasteproduktion og levering

Har du brug for en hurtigere levering end normalt? Jeg tilbyder muligheden for hasteproduktion, hvor din bestilling afsendes indenfor 5–7 hverdage efter godkendelse af kladde.

Ekspresproduktion og levering

Skal det gå endnu hurtigere? I særlige tilfælde kan jeg tilbyde ekspresproduktion, hvor din bestilling afsendes allerede 2–3 hverdage efter godkendelse af kladde. Dog tillægges et gebyr på 150 kr.

(OBS: Dette er ikke altid muligt – kontakt mig gerne for at høre nærmere).

Delforsendelse

Ønsker du at opdele forsendelsen af pakkeløsninger, påregnes et ekstra forsendelsesgebyr.

Fragt og forsendelse

Jeg sender med forskellige fragtudbydere (fx GLS, PostNord, Bring og DAO), så du kan vælge den løsning, der passer dig bedst.

Priser

Fragtpriserne fremgår, når du lægger din ordre, og afhænger af den fragtmetode, du vælger (fx pakkeshop eller privatlevering m.m).

Ved køb over 999 kr. tilbyder jeg gratis fragt i Danmark.

Alle pakker sendes forsikret og med mulighed for Track & Trace, så du altid kan følge din forsendelse.

Ansvar ved levering

Jeg gør altid mit bedste for at pakke dine varer forsvarligt og sende dem afsted til tiden. Når pakken først er overdraget til fragtudbyderen, er det dog dem, der har ansvaret for selve leveringen. Jeg kan derfor ikke holdes ansvarlig for forsinkelser, beskadigelser eller bortkomne pakker under fragt.

Hvis du oplever problemer med en forsendelse, hjælper jeg dig selvfølgelig gerne med at tage kontakt til fragtudbyderen, så vi sammen kan finde en løsning.

Track & Trace

Når din bestilling er afsendt, modtager du en mail med Track & Trace-oplysninger, så du kan følge din pakke hele vejen hjem til dig.

Udeblevne leverancer

Hvis din pakke mod forventning ikke dukker op, bedes du kontakte den valgte fragtudbyder direkte og oplyse dit ordrenummer eller fakturanummer. På den måde kan de hurtigere hjælpe dig med at finde pakken.

Forbehold

Guru and Muse forbeholder sig retten til at afvise eller annullere en ordre, helt eller delvist, hvis der opstår fejl i pris, tekniske problemer såsom systemfejl eller mistanke om betalingsmisbrug.

Jeg bestræber mig altid på, at informationerne på min hjemmeside er korrekte, men tager forbehold for trykfejl og systemfejl.

Alle priser og informationer kan ændres uden varsel og udgør ikke i sig selv et bindende tilbud eller kontrakt.

Returnering og ombytning

Medmindre varen er beskadiget ved modtagelse eller fejlagtigt leveret, er udgifter til returnering for egen regning.

Ønsker du at returnere en lagervare, skal dette ske inden for 30 dage. Dog skal du kontakte mig pr. mail, før varen sendes retur. Varen skal returneres i samme stand som modtaget. Jeg modtager ikke returvarer, der er sendt pr. efterkrav, uden omdeling eller afleveret personligt.

Hvis du ikke afhenter din pakke i Danmark, forbeholder jeg mig retten til at fratrække et gebyr på 150 kr. til dækning af de faktiske omkostninger ved pakning, forsendelse og returnering.

For pakker sendt udenfor Danmark fratrækkes et gebyr svarende til de faktiske fragtomkostninger.

Bemærk, at dette kun gælder lagervarer. Speciallavede, håndlavede og personliggjorte varer kan ikke returneres.

Det er ikke muligt at udnytte fortrydelsesretten ved blot at nægte at modtage pakken eller ved ikke at afhente den. Varen skal returneres indenfor 30 dage i samme stand, som du modtog den.

Ombytning

Jeg tilbyder desværre ikke direkte ombytning af varer. Hvis du ønsker et andet produkt, kan du returnere den oprindelige ordre (såfremt det ikke er en speciallavet eller personliggjort vare). Når jeg har modtaget varen retur, refunderes købet, og du kan herefter lave en ny bestilling.

Fortrydelsesret

Mit håb er altid, at du bliver rigtig glad for dit køb hos Guru and Muse. Skulle du alligevel have brug for at returnere eller ombytte en vare, kan du selvfølgelig gøre det – med et par vigtige ting at være opmærksom på:

Du har 30 dages fortrydelsesret på varer købt i webshoppen, som ikke er speciallavede, håndlavede eller nedsatte. Du skal kontakte mig pr. mail kontakt@guruandmuse.dk, før du sender din vare retur.

Varerne skal returneres i original emballage og i samme stand og mængde, som da du modtog dem.

Hvis en vare er brugt eller misligholdt, forbeholder jeg mig retten til at foretage et afslag i købesummen ved refundering. Returneringen sker for egen regning, og tilbagebetaling sker indenfor 14 hverdage, når jeg har modtaget varen retur. Bemærk, at bankerne i visse tilfælde kan have op til 30 dages behandlingstid.

Der er ingen fortrydelsesret på:

  • Pakkeløsninger
  • Speciallavede varer (herunder håndlavede og personliggjorte produkter)
  • Varer købt på tilbud eller med mængderabat


Disse produkter laves specielt til dig og efter dine ønsker, og derfor kan de ikke returneres. Når du accepterer handelsbetingelserne i forbindelse med en bestilling, accepterer du samtidig, at fremstillingen af dit personlige produkt kan påbegyndes.

Produkter uden fortrydelsesret

Da størstedelen af mine produkter laves efter dine ønsker (f.eks. navne, datoer eller særligt design), gælder ingen fortrydelsesret på specialfremstillede og personliggjorte varer i henhold til forbrugeraftaleloven.

Det betyder, at så snart jeg har påbegyndt arbejdet med dit personlige produkt, kan ordren ikke fortrydes eller ændres.

Reklamationsret

Hos Guru and Muse følger din vare selvfølgelig reklamationsretten i henhold til købeloven. Det betyder, at du har 24 måneders reklamationsret på fabrikations- og materialefejl, som opdages ved varens ankomst.

Hvis du opdager en fejl ved modtagelsen, skal du give mig besked inden for rimelig tid. Herefter kan varen returneres, så vi sammen finder den bedste løsning:

  • Håndlavede og personliggjorte varer kan repareres.
  • Fabrikslavede varer kan ombyttes.


Jeg gør mig altid umage for at beskrive produkterne præcist, men da alle varer er håndlavede, kan der forekomme små afvigelser. Derfor tager jeg forbehold for, at mål kan variere med 1–3 cm i forhold til den beskrevne størrelse.

Jeg tager ligeledes forbehold for mindre afvigelser i farver, udformning og udtryk, da sådanne afvigelser ikke betragtes som fejl eller mangler.

Nogle materialer eller dele kan være produceret i andre dele af Europa, men det ændrer ikke på, at alt samles og færdiggøres med kærlighed hos Guru and Muse.

Kontakt

Har du spørgsmål, eller brug for hjælp til din bestilling,  er du altid velkommen til at kontakte mig.

Jeg tjekker min mail løbende i løbet af dagen og bestræber mig på at svare så hurtigt som muligt.

Jeg kan kontaktes på telefon nr.  +45 28921979

i hverdage mellem kl. 10.00 – 16.00

Guru and Muse
C/O Kristina Larsen
kontakt@guruandmuse.dk 

Nordre Frihavnsgade 60, 3. th.
2100 København Ø
CVR-nr.: 44725886